Samfundsfag A




Ny ordning

1. del


Torsdag den 27. maj 2021
kl. 9.00-15.00



Corona


Opgavernes spørgsmål uden bilag.
Opgavernes spørgsmål med bilag udleveres kl. 9.40.

Dette opgavesæt består af en fællesdel og tre delopgaver.
Fællesdelens to spørgsmål (1a og 1b) skal begge besvares.
Af de tre delopgaver (A, B og C) skal du vælge én til besvarelse.

Ved bedømmelsen af besvarelsen vejer alle 3 spørgsmål (spørgsmål 1, 2 og 3) lige meget.
Det betyder, at fællesdelen (samlet) vejer cirka 1/3 og delopgaven cirka 2/3.

NB.
Dette opgavesæt er udarbejdet før den 1. november 2020.
Hvis du mener, at udviklingen siden da påvirker problemstillingerne, kan du inddrage aktuelle synspunkter og vurderinger i din besvarelse.



Fællesdel


Besvarelserne af opgaverne 1a og 1b må samlet maksimalt fylde 700 ord.

1a. Hvad kan der af tabel 1 udledes om ændringerne i vælgernes tilslutning til Folketingets partier fra folketingsvalget i 2019 til meningsmålingen den 9. september 2020.
Besvarelsen skal understøttes af beregninger af et 95%-konfidensinterval for hvert af partierne i rød blok, og du skal anvende viden om vælgeradfærd.

Tabel 1 udleveres kl. 9.40

1b. Opstil tre hypoteser, som kan forklare de sammenhænge mellem den politiske blok, man tilhører, og holdning til politikernes indsats under corona-epidemien, der kommer til udtryk i tabel 2.
Hver hypotese skal understøttes af en faglig begrundelse.

Tabel 2 udleveres kl. 9.40




Delopgave A


Dansk økonomi

2. Undersøg, hvad der af materialet i bilag A1 (tabel 1, tabel 2, figur 1, figur 2 og figur 3) kan udledes om udviklingen i dansk økonomi fra januar 2018 til sommeren 2020.
Undersøgelsen skal understøttes af relevante beregninger og et diagram ud fra de beregnede tal.
Du skal anvende viden om økonomiske sammenhænge.
3. Diskutér, hvilke muligheder regeringen har for at skabe økonomisk vækst i Danmark på kort og lang sigt.
Diskussionen skal tage udgangspunkt i bilag A2, og du skal anvende viden om økonomisk politik.




Delopgave B


Udbredelsen af COVID-19 i Danmark

2. Undersøg, hvad der af materialet i bilag B1 (tabel 1, tabel 2, figur 1 og tabel 3) og B2 kan udledes om sociale og kulturelle årsager til udbredelsen af COVID-19 blandt danskere, indvandrere og efterkommere.
Du skal vurdere metodiske styrker og svagheder ved anvendelsen af bilag B1 og bilag B2 til at undersøge sociale og kulturelle årsager til udbredelsen af COVID-19 blandt danskere, indvandrere og efterkommere.
3. Du er sundhedsfaglig rådgiver for statsminister Mette Frederiksen. Skriv et notat til Mette Frederiksen, som sætter hende i stand til at udforme en strategi for, hvordan regeringen kan nedbringe udbredelsen af COVID-19 blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i Danmark.
Notatet skal tage udgangspunkt i videoklippet i bilag B3, og du skal anvende viden om ulighed og forholdet mellem struktur og aktør.




Delopgave C


Verden efter corona-krisen

2. Sammenlign de syn på coronakrisens konsekvenser for den internationale orden, som fremgår af bilag C1, C2 og C3.
I sammenligningen skal du anvende teorier om international politik.
3. Diskutér, i hvilket omfang corona-krisen udvider eller begrænser Kinas muligheder for at styrke sin internationale magtposition.
Diskussionen skal tage udgangspunkt i bilag C4, og du skal anvende viden om magt i international politik.




LYD